Søg jobbet
Bliv omdeler

Arbejdstider som omdeler

Hvad dine arbejdstider bliver som omdeler, kan du læse mere om her.

Hvornår skal du arbejde?

  • Omdeling tirsdag/onsdag og torsdag/fredag
  • Deadline for hver omdeling er klokken 21
  • Omdeling fra få timer og op til 4 dage om ugen
  • Fleksibel arbejdstid

Arbejdsdage for omdelere

Omdelerjobbet er et meget fleksibelt job – et job som du selv kan tilpasse efter dine egne behov. Vi omdeler 2 gange om ugen til størstedelen af alle adresser i Danmark. (Enkelte postnumre er undtaget, da vores samarbejdspartnere kører her i stedet). Den første omdeling på ugen skal omdeles tirsdag eller onsdag og den anden omdeling skal omdeles torsdag eller fredag.

Du har altså to dage til hver enkelt omdeling og kan derfor helt selv planlægge, hvornår du ønsker at omdele din rute eller ruter.

Omdelingen må ikke ske senere end klokken 21

Selvom der er fleksible rammer, er det vigtigt for os, at du overholder den deadline, som vi har aftalt med vores kunder. Det betyder, at du skal have omdelt ugens første omdeling senest onsdag klokken 21 og ugens anden omdeling senest fredag klokken 21. Hvilken af de mulige dage du vælger at omdele er op til dig, du skal bare som minimum være færdig til de præsenterede deadlines.

Vil du have et job som omdeler?

Så udfyld vores ansøgningsformular, og vi kontakter dig, hvis vi har en ledig rute.

Arbejd fra få timer og op til 4 dage om ugen

Når man er omdeler, er det muligt at arbejde alt fra få timer om ugen og op til 4 dage. Vores voksne omdelere har alt fra en enkelt rute, som de bruger ca. 4 timer på om ugen og nogle har flere ruter, så de har flere dages arbejde. Det afhænger af, hvorfor de har jobbet, om det er et deltidsjob, en ekstra indtægt, et studiejob eller af en helt anden årsag.

Derudover hænger det naturligvis også sammen med, hvorvidt vi kan tilbyde flere ruter i nærheden af, hvor du bor.

Laver vi en aftale om, at du skal have flere ruter, er det vigtigt, at du kan se dig selv i beskrivelsen, som du finder under: Hvem kan arbejde som omdeler.

Ruter i nærheden af dig

Her kan du få et overblik over, hvilke ruter der ligger i nærheden af dig.

Cookie information

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Så kan vi forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere om cookies her