Søg jobbet
Bliv omdeler

FK Distribution støtter MOT Danmark

– en organisation som arbejder for og med unge

Om MOT

MOT er en holdningsskabede organisation, som arbejder for og med unge. Målet med organisationens arbejde er at skabe robuste og trygge ungdomsmiljøer. MOT arbejder med en helhedsmodel for, hvordan en kommune eller skole kan arbejde med unge – specielt med et program som henvender sig til elever i 7.- 9. klasse. Der er fokus på de unge både i skolen og fritiden.

Organisationen bruger ung-til-ung formidling, øvelser, gode fortællinger, dialog og rollespil for at gøre de unge bevidste om værdien i at træffe egne valg, vise omsorg for sig selv og andre samt at vise mod. Derudover har MOT en række kendte personer tilknyttet, som er ambassadører/rollemodeller for organisationens arbejde med de unge. Ambassadørerne tager rundt på skolerne og fortæller deres egne personlige historier fra deres skoletid og teenageår.

Læs mere om MOT Danmark og deres arbejde med unge her

FK støtter MOT

Vi har som virksomhed valgt at støtte MOT, da deres store indsats og vigtige arbejde med de unge falder i god tråd med vores tilgang til denne målgruppe. Hvert år introducerer vi, som virksomhed, rigtig mange dygtige og ansvarsfulde unge mennesker til arbejdsmarkedet, når de får et job som omdeler.
Omdelerjobbet er typisk det første job de unge har, og det er med til at udvikle ansvarsfulde unge mennesker og giver samtidig en god start på arbejdslivet. Gennem jobbet som omdeler lærer de unge mennesker at passe et job, der fordrer selvstændighed og ansvar – et ansvar som de tager meget seriøst.

FK støtter MOT Danmark med et 2-årigt samarbejde.

MOT’s vision, værdier og principper:

VISION:
MOT’s vision er et varmere og tryggere opvækstmiljø

VÆRDIER:

  • Mod til at leve
  • Mod til at vise omsorg
  • Mod til at sige nej

PRINCIPPER:

  • Arbejder på forkant
  • Se hele mennesket
  • Forstærk det positive
  • Bruge ansvarlige kulturbyggere til at inkludere andre

Vil du være omdeler?

Så send din ansøgning allerede i dag.

Cookie information

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Så kan vi forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere om cookies her