Omdeler aviser og reklamer som en aktiv del af sin genoptræning
Fritidsjobbet giver hende mulighed for at tjene sine egne penge
Fritidsjobbet giver hende mulighed for at tjene sine egne penge
Bor du i Assens, Handest eller Nørbæk, får din postkasse hver uge besøg af 15-årige Tania Stegger Vestergaard, der selv bor i Katbjerg midt mellem Mariager og Hobro.
Sammen med sin lillesøster, Mona, har hun nemlig de tre ruter, hvor hun hver onsdag sørger for, at reklamer og ugeaviser – heriblandt Mariager Avis – bliver bragt ud i lokalsamfundene.
Tania Stegger Vestergaard fortæller, at hun har valgt at tage et fritidsjob som omdeler, da det giver hende mulighed for at tjene sine egne penge.
– Så er jeg fri for at spørge mor og far, hver gang der er noget, jeg har lyst til at købe. Det giver mig en god følelse af selvstændighed.
Selv om hun har tre ruter, opfatter Tania Stegger Vestergaard ikke tjansen som omdeler som hårdt arbejde.
– Jeg synes bare, det er dejligt at komme ud og få noget frisk luft og motion samtidig med, at jeg tjener nogle penge, siger hun og tilføjer, at hun og hendes søster tjener omkring 600 kroner hver om måneden ved at gå med reklamer og ugeaviser.
For mange unge er det at have et fritidsjob en indføring til, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, og sådan har Tania Stegger Vestergaard det også, selv om det ikke er som omdeler, hun drømmer om at skulle tjene sine penge, når hun bliver voksen.
– Jeg vil gerne være maler, tømrer eller elektriker. Det skal i hvert fald være noget, hvor jeg bruger hænderne, for helt fra jeg var lille, har jeg godt kunnet lide at være kreativ. Det kan også være, at jeg vælger at blive landmand ligesom min mor, siger hun.
Selv om Tania Stegger Vestergaard hver uge omdeler Mariager Avis, erkender hun blankt, at det er meget sjældent, hun selv læser avisen – eller andre aviser for den sags skyld.
– Det sker, at jeg kigger avisen igennem, men det er kun, hvis min mor anbefaler en artikel, at jeg læser den, for ellers siger det mig ikke rigtig noget, siger hun og tilføjer, at den eneste undtagelse har været de såkaldte børneaviser, der er skrevet direkte til børn.
– Dengang jeg læste børneaviser, havde de artikler med børn, der var på min egnen alder, og det syntes jeg var interessant. Det og så opskrifter, for jeg kan godt lide at bage kager, fortsætter Tania Stegger Vestergaard.
Hun fortæller, at der har været en særlig periode i hendes liv, hvor hun læste mange børneaviser.
– Det var mest for at have noget at lave, mens jeg sad i kørestol, siger Tania Stegger Vestergaard, der har haft epifysolyse i hoften.
Epifysiolyse i hoften er en sygdom, der i Danmark hvert år rammer 1 ud af 1000 – 10.000 børn og unge i aldersgruppen 10 til 16 år.
I de lange rørknogler i arme og ben findes vækstzoner eller vækstskiver, hvor længdevæksten i knoglerne foregår. Denne vækstzone hedder på fagsprog epifysen, og den befinder sig nær enden af en knogle, det vil sige nær et led.
Hoften er et sådant led, og hofte-epifysiolyse opstår i hoftekuglen eller hoftehovedet i den øverste del af lårbenet, hvor der er en epifyseskive. Man er ikke helt klar over, hvorfor det sker, men i pubertetsårene kan der opstå en afglidning i vækstzonen, en såkaldt epifysiolyse.
For at give et billede af, hvad der sker ved hofte epifysolyse, når lårkuglen glider ud af hofteskålen, kan det sammenlignes med en isvaffel, hvor isen smelter og løber ned ad vaflen.
Det første tegn på, at der var noget galt med Tania Stegger Vestergaard, kom i sommerferien 2019, hvor hun under et fodboldstævne pludselig fik så ondt, at hun knap kunne gå.
– Jeg gik så dårligt, at jeg med tre ugers mellemrum to gange faldt ned ad trappen.
Efter fald nummer to tog Tania Stegger Vestergaard til sin læge i Mariager, hvor det blev konstateret, at det var hoften, den var gal med.
– Lægen sagde, at jeg med det samme skulle på hospitalet i Aalborg. Der fik jeg at vide, at jeg skulle have begge ben i gips og ligge i sådan en sygehusseng i en hel uge, fortæller hun.
På det tidspunkt var Tania Stegger Vestergaard meget aktiv i sin fritid, hvor hun blandt andet løb en del, lavede springgymnastik og spillede fodbold.
– Så det var meget svært at gå fra at være superaktiv til at skulle ligge superstille de tre dage, jeg var indlagt, fortæller hun.
Det næste års tid var Tania Stegger Vestergaard nødt til at benytte sig af en kørestol, og i den periode formåede hun at slide tre stole op.
– Det var kørestole, der var beregnet til, at man skulle sidde stille og ikke lave en skid. Men jeg kørte frem og tilbage på Katbjergvej (der har sit udspring tæt Tanias hjem, red. ) i kørestolen, fortæller Tania Stegger Vestergaard, der også fandt ud af, hvordan hun kunne slå familiens græsplæne, mens hun sad i kørestol.
– Når jeg nu kunne tjene nogle penge ved at slå græs, kunne jeg jo lige så godt gøre det i stedet for bare at falde hen og være trist. Min mor og far har altid sagt, at man skal prøve i stedet for at give op så hurtigt, siger hun.
Inden Tania Stegger Vestergaard fik begge ben lagt i gips på hospitalet i Aalborg, gennemgik hun en operation, hvor hun fik indsat fem skruer i den venstre hofte – der var mest medtaget – og en i den højre for at undgå, at situationen udviklede sig.
Skruen i den højre hofte sider der stadig, men de fem i den venstre er blevet pillet ud, og Tania Stegger Vestergaard har dem nu liggende i en pose i en skuffe som en slags souvenir. I september sidste år fik hun nemlig skiftet den gamle defekte venstre hofte ud med en ny i plastik.
Den ny hofte har givet Tania Stegger Vestergaard mulighed for atter at leve et aktivt liv, der næsten er på linje med det, hun levede før hun fik epifysolyse i hoften.
– Jeg kan ikke rigtig mærke, at jeg har en kunstig hofte. Jeg må stort set gøre det, jeg plejede, jeg må bare ikke gå til kontaktsport heriblandt fodbold, siger hun.
Tania Stegger Vestergaard tilføjer, at hun har brugt fritidsjobbet som omdeler af reklamer og aviser som en aktiv del af den genoptræning, hun har været igennem, efter hun fik den nye venstre hofte.
– Jobbet har hjulpet mig til at holde benene i gang i stedet for bare at ligge på sofaen og dovne den, siger hun og tilføjer, at hun ikke har været specielt forsigtig i det, hun har foretaget sig siden, hun fik den nye hofte.
– Jeg vil fremad, siger Tania Stegger Vestergaard og ler.