Søg jobbet

Et fritidsjob - min start på arbejdslivet

Søg dit første job som omdeler og tjen dine egne penge

Er du fyldt 13 år og klar til dit første fritidsjob – så søg jobbet som omdeler allerede i dag!

Lige nu søger vi unge i alderen 13-17 år til omdeling af reklamer og aviser én gang om ugen, onsdag eller torsdag. Omdelerjobbet er godt til dig, der er frisk på nye udfordringer og klar til at tage ansvar og som samtidig synes, det er stort at tjene sine egne penge. Jobbet er meget fleksibelt, derfor er der stadig masser af tid til venner, fritidsaktiviteter, lektier m.m.

Mød Caroline og hør hvad fritidsjobbet som omdeler betyder for hende


Caroline: Det er dejligt at tjene sine egne penge

I denne video følger vi 13-årige Caroline. Hun søgte bl.a. jobbet som omdeler, fordi hun tænkte, at det kunne være spændende at prøve jobbet som omdeler samt også for at få noget erfaring. For Caroline har fritidsjobbet betydet, at hun føler sig mere moden og kan tage mere ansvar. Videoen er produceret af Dansk Erhverv, 2024.

Mød også Isobel og Jonathan, som begge fortæller om deres første job som omdeler

Isobel: Det er fedt at tjene sine egne penge

Isobel synes, det er dejligt at tjene sine egne penge, og hun fortæller også, hvordan hun kan tjene ekstra penge som omdeler.

Jonathan: Jobbet som omdeler er perfekt

Jonathan synes, at jobbet som omdeler er det mest perfekte første fritidsjob, når man er 13 år.

Hvad kan jobbet som omdeler give dig

Som omdeler lærer du en masse og får nogle kompetencer, du kan tage med videre til dit næste job. Omdelerjobbet lærer dig bl.a. at tage ansvar, være pligtopfyldende, planlægge din tid, arbejde struktureret samt være serviceminded overfor de mennesker, som du møder på din rute.

Cirka en tredjedel af alle teenagere har et fritidsjob, hvilket er rigtig godt. Statistikken taler sit tydelige sprog: Unges sandsynlighed for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet stiger med 90%, hvis de har et fritidsjob som 18-årig (Kilde: Dansk Erhverv).

Hvis du får et job som omdeler, så sørger vi selvfølgelig for, at du får en grundig introduktion til jobbet, og du bliver også tilknyttet en fast distributionsleder, som du altid kan ringe eller skrive til, hvis du har spørgsmål til din rute eller jobbet generelt.

Søg dit første job allerede i dag!

Fordele som omdeler:

  • Du omdeler én gang om ugen – onsdag eller torsdag
  • Du arbejder tæt på, hvor du bor
  • Du bestemmer selv, hvornår på dagen, du vil arbejde, inden for deadline
  • De pakkede reklamer og aviser leveres hos dig – klar til omdeling. Nemmere bliver det ikke
  • Som omdeler under 18 år optjener du løbende point til vores gaveshop
  • Du tjener dine egne penge samtidig med, at du får motion og frisk luft

Søg dit første job allerede i dag!