Ayham siger om sit job som omdeler: "”Det er verdens dejligste sted at arbejde.”
Før Ayham begyndte at studere, var han voksenomdeler. Jobbet har givet ham masser af vigtig joberfaring, og han kan sagtens forestille sig at vende tilbage, når han er blevet student.
Læs vores interview med Ayham herunder:
Lige nu arbejder 19-årige Ayham hårdt på at færdiggøre sin 2-årige gymnasieuddannelse, men før han startede på den, var han omdeler – og han var vild med det!
”Jeg savner virkelig arbejdet som omdeler, og jeg regner meget stærkt med, at jeg kommer tilbage, hvis der er mulighed for det”, fortæller han med begejstring i stemmen.
”Det er verdens dejligste sted at arbejde. Der er super meget frihed for os som omdelere, og hvis der er nogen problemer, er der altid hjælp at hente”.
Ayham drømmer om at blive læge eller farmaceut, og han mener, at han har lært meget ved at arbejde som omdeler, som han kan bruge i sit fremtidige arbejdsliv, for eksempel planlægning, tålmodighed og tidsstyring: ”Jeg har lært en masse ting, da jeg var omdeler. En af de ting, jeg lærte, var at organisere min tid til at få løst en masse daglige opgaver”.
Da Ayham var omdeler, havde han 4-6 ruter tæt på, hvor han bor. Udover den friske luft og motionen var han også glad for kontakten til de lokale mennesker, som han mødte på sine ruter og med tiden lærte bedre at kende.
At han havde friheden til selv at bestemme, hvornår han arbejdede, var også et stort plus for ham, så han også havde tid til at passe sine lektier og fritidsaktiviteter: ”Aviser og reklamer bliver leveret til tiden, hvilket gør, at det er nemt at planlægge, hvornår jobbet udføres i forhold til skole og fritidsaktiviteter”.
Han er da også meget klar i mælet, når man spørger ham, om han vil anbefale andre at blive omdeler:
”Jeg vil helt klart anbefale jobbet, da det er fedt, at man tjener sine egne penge og har erfaring til næste job i fremtiden.”
Vi ønsker Ayham pøj-pøj med studentereksamen og held og lykke i fremtiden!