Søg jobbet

Forældreinfo

Er du forælder til en teenager, der gerne vil have et job som omdeler, kan du finde mere information her.

Nyttig viden til forældre med en teenager, der gerne vil have et job

  • Som omdeler bliver man en del af DK’s største ungdomsarbejdsplads

Skal din teenager have sit første job?

Måske er din teenager begyndt at tale om at få et job – det kan også være, at du har lyst til at introducere din teenager for muligheden for at begynde at tjene sine egne penge. Uanset hvorfor du er her på blivomdeler.nu, vil vi gerne fortælle dig lidt mere om, hvad et job kan få af betydning for din søn eller datter samt, hvordan du som forælder hjælper din teenager bedst på vej i det første job.

Foruden introduktionen til jobbet som de modtager fra os, er det vores oplevelse, at de unge får en bedre start, hvis deres forældre er med på sidelinjen. Det skyldes, at der ved ethvert nyt job er nogle ting, der skal læres, og derfor kan være en fordel for vores unge omdelere, at deres forældre er med inde over ved de første par omdelinger. Derfor ansætter vi heller aldrig de helt unge omdelere uden at have talt med forældrene først.

Kontrakt og skattekort

Under alle omstændigheder får du som forælder en rolle, da I skal sikre jer, at jeres teenagers skattekort bliver aktiveret hos Skat. Desuden skal ansættelsesaftalen godkendes med jeres MitID, når de er under 18 år.

Vil din teenager søge jobbet, kan I udfylde ansøgningsformularen.

FK er Danmarks største ungdomsarbejdsplads

For mange unge starter deres arbejdsliv med et job som omdeler, da det er et af de få job, som de må have, når de er 13-14 år og dermed gamle nok til et job. Får de et job som omdeler, bliver de også en del af Danmarks største ungdomsarbejdsplads. Pt arbejder over 10.000 omdelere med at omdele reklamer og aviser hos os – størstedelen af dem er unge under 18, og vi er stolte af at beskæftige så mange unge mennesker.

Det betyder også, at vi har et ansvar over for dem, der vælger at blive omdeler – et ansvar som vi gør alt for at leve op til.

Job til livet – Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har udarbejdet en kampagne, der fremhæver betydningen af at have et fritidsjob for unge. Cirka en tredjedel af alle teenagere har et fritidsjob, og statistikken taler sit tydelige sprog: Unges sandsynlighed for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet stiger med 90 pct., hvis de har et fritidsjob som 18-årig (Kilde: Dansk Erhverv).

Se denne video med Caroline, som er 13 år og har et fritidsjob som omdeler hos os. Videoen er produceret af Dansk Erhverv.

Mine forældre fortæller mig tit sjove historier fra dengang, at de gik med reklamer. Jeg glæder mig til, at jeg også kan dele sjove historier med mine børn.

Alberte
Omdeler hos FK

Jeg elsker at få frisk luft og bruge tiden på noget andet end sociale medier.

Freja
Omdeler hos FK

Det bedste ved jobbet er nok, at man møder nogle søde mennesker og hjælper dem med at få aviser.

Thomas
Omdeler hos FK

FK Distribution tager ansvar for vores omdelere

En af måderne hvorpå vi tager ansvar er ved at give dem den bedst mulige start. Det betyder, at alle vores omdelere får tilknyttet en distributionsleder, der har ansvaret for at sikre en god introduktion til jobbet inden start samt har løbende dialog og sparring, hvis der er spørgsmål til jobbet under ansættelsen.

Derudover får man som omdeler hos FK distribution en fuld værktøjskasse, som man kan tilgå, når man logger ind på blivomdeler.nu. Her kan man finde al info om ruten, løn for hver enkelt omdeling, vores pointsystem og meget mere.

Vi er altså vores ansvar bevidst og sørger efter bedste evne for at give de unge den bedste start på deres arbejdsliv.

Vi sørger for vores omdelernes sikkerhed

En del af vores ansvar for de unge, handler i høj grad også om at sørge for deres sikkerhed. Når man er omdeler, færdes man på offentlig vej. Derudover skal man bruge sin krop ved løft af reklamer og aviser, og når man skubber eller cykler med sin trailer. Det er altså et fysisk job. Derfor har vi også en række anbefalinger. Som omdeler kan man også altid finde hjælp til, hvordan jobbet skal udføres samt masser af gode råd i alle vores omdelervideoer

 

Et fritidsjob kan betyde, at din teenager klarer sig bedre i skolen

Foruden de åbenlyse fordele med at de unge lærer at tjene deres egne penge og at påtage sig et ansvar, tyder det på, at et fritidsjob bidrager positivt i forhold til deres skolegang.

Trygfonden har nemlig spottet en tendens i, at unge med et fritidsjob har lavere fravær i skolen og får bedre karakterer. Derfor er de lige nu i gang med et forskningsprojekt, der skal vise, om det giver de unge selvdisciplin og selvværd at have et fritidsjob. Du kan læse mere om undersøgelsen fra Trygfonden her.

Vil du se, om vi har ledige ruter i nærheden af jeres bopæl?

Få et overblik lige her.

Et fritidsjob har positiv indflydelse på unges videre arbejdsliv

Men det er ikke kun, når de har et fritidsjob, at de drager nytte af det. Faktisk viser en undersøgelse fra YouGov, at tidligere omdelere klarer sig bedre i deres voksne arbejdsliv end de unge, der ikke har haft et tilsvarende fritidsjob. Der er derfor al mulig grund til, at unge under 18 skal stifte bekendtskab med at have et arbejde, da det giver dem bedre forudsætninger for deres fremtidige karriere.

Hovedkonklusionerne fra YouGov

  • Fritidsjob lærer unge at tage ansvar og skaber selvstændige unge.
  • Det er en god start på voksenlivet.
  • De unge, som har været omdelere, får typisk højere lønninger.
  • Størstedelen af ledere mellem 30-45 år har været omdelere som teenagere.

Skal din teenager have et fritidsjob?

Så kan I udfylde vores ansøgningsformular til jobbet som omdeler.