Søg jobbet
Nyhed
06.11.2018

Fra tvang til succes som omdeler

Da Adrians distributionsleder kontaktede ham første gang for at tilbyde ham et job som omdeler, var han absolut ikke interesseret i at blive omdeler. Han sagde lige ud, at han kun havde søgt jobbet, fordi hans forældre synes, han skulle. Efter yderligere overvejelser endte det dog med, at Adrian blev ansat, - og han gør det fantastisk.

”Det går fint, som det skal.” Sådan er meldingen, da vi fanger Adrian på mobilen en mandag eftermiddag i oktober måned. Mandag er der aldrig omdeling, og Adrian nyder dagen. På ugens andre dage skal han omdele to gange. Den ene gang enten tirsdag eller onsdag og den anden enten torsdag eller fredag.

Adrian var meget skeptisk, da hans forældre pressede på for, at Adrian skulle blive omdeler. ”Vi havde snakket om det derhjemme, og min mor og far sagde, at jeg enten skulle gå til en sport eller gå med aviser. Så det blev til aviser…”, fortæller Adrian.

Da FK Distribution kontaktede ham første gang, var han dog absolut ikke interesseret i at blive omdeler. Han sagde lige ud, at han kun havde søgt jobbet, fordi hans forældre synes, han skulle. Han troede nemlig, at man skulle gå med aviser mange timer hver dag, og at det ville blive meget meget kedeligt!

Jobbet er meget bedre og nemmere

Så da vi talte med ham i dag, spurgte vi, om han kunne huske hvor skeptisk han var, inden han blev ansat som omdeler, og hvad han synes om jobbet nu? Adrian fortæller, at jobbet er meget bedre og nemmere, end han havde troet. ”Det var slet ikke så slemt alligevel, - nu er det jo bare godt at komme ud og få noget frisk luft. Jeg møder også en masse rare mennesker på min rute – og nogle af dem gi´r mig sodavand med på vejen”.

Adrian synes, at noget af det mest udfordrende ved jobbet er at finde ud af, hvem der skal have hvad. Men det er heller ikke engang så svært, som han havde troet.

Nogle gange kan det selvfølgelig være svært at få taget sig sammen til at komme ud på sin rute: ”Så tænker man, jeg gider bare ikke i dag, - men så er det jo heldigt, at man har to dage til at gøre det”, siger Adrian, der godt kan finde på at udskyde omdelingen lidt. Men når han så endelig kommer afsted, ”… så tager det lige lidt tid at komme ind i rytmen – men det går jo hurtigt let igen”.

Selvom Adrian oprindeligt valgte et job fremfor en sport, så er han også startet til trampolin. Og generelt kan han mærke, at han har tabt sig, og tager det hele mere seriøst nu. Dette gælder både, når han omdeler reklamer samt i forhold til hans opgave i Skolepatruljen.
Adrian er ikke i tvivl om, at han vil anbefale jobbet som omdeler til både klassekammerater og til sine små søskende, når de en dag bliver gamle nok.

Godt gået, Adrian!