Søg jobbet
Nyhed
04.09.2020

Azim er en af de omdelere, der har taget flest ekstra ruter i sommerferien

Læs her hvor mange point Azim har optjent, og hvad han har brugt sine point til i gaveshoppen.

15-årige Azim har været omdeler hos FK Distribution siden oktober 2018

I denne sommer er Azim blandt de omdelere, der har taget flest ekstra ruter. Azim har taget hele 36 ekstra ruter over sommeren, hvilket har givet ham 36.000 point til gaveshoppen. Vi har derfor talt med Azim for at høre, hvad der motiverer ham i jobbet som omdeler, og hvorfor han denne sommer har valgt at tage så mange ekstra ruter.

Hvad synes du er fordelene ved jobbet som omdeler?
Jeg kan selv bestemme, hvornår på dagen jeg vil arbejde, og så synes jeg altid, det er nemt. Jeg skal heller ikke bruge en masse transporttid ved at tage bussen eller cykle til arbejde. Jeg kan begynde med omdelingen i mit område, når jeg har lyst.

Hvad er grunden til, at du har valgt at tage så mange ekstra ruter i sommeren?
Denne her sommer har jeg haft mere tid til det. Jeg spiller på u19 landsholdet i cricket, og vores tur i sommerferien blev aflyst. Efter turneringen blev aflyst, tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne omdele.

Hvad har du sparet op til, nu hvor du har tjent ekstra mange point?
Jeg kan godt lide tøj, så det er noget, jeg sparer op til. Jeg har oftest købt forskellige Nike t-shirts i gaveshoppen. Jeg har også købt t-shirts til min lillebror Manzur. Han er også omdeler for FK Distribution og er glad for jobbet.

Derudover har Azim tidligere købt nogle af de store gaver i gaveshoppen såsom: Denver SW Bluetoth Smartwatch (12.500 point), Samsung 55 Smart TV (50.000 point) og Samsung GalaxyJ4 Android mobil (21.000 point).

Siden Azim startede som omdeler, har han optjent over 150.000 point – det er nemlig ikke kun i sommerferien, at Azim hjælper med ekstra ruter. Derudover optjener Azim også point via trofæerne i trofærummet, hvor alle omdelere optjener point ved at passe deres faste rute.

Det er mega sejt og super godt gået, at Azim har taget så mange ekstra ruter i denne sommerferie. Det bliver spændende at se, hvem af alle jer omdelere der bliver blandt dem, som tager flest ekstra ruter i sommerferien til næste år.