Søg jobbet
Nyhed
26.07.2022

Bent har arbejdet i 20 år som omdeler og han elsker det!

Læs her hvorfor jobbet passer så fint til Bent

77-årige Bent Knudsen startede som omdeler for 20 år siden

Vi tog ud og lykønskede Bent, og fik samtidig en sludder om hans karriere som omdeler, og hvad han tænker om jobbet.

Hvorfor valgte du at blive omdeler?   Jeg valgte for 20 år siden at blive omdeler, fordi jeg så en mulighed for at tjene lidt ekstra penge ved siden af mit normale arbejde.

Hvor meget arbejder du?    Jeg startede med en fast rute i nærheden af, hvor jeg bor, hvilket passede rigtig godt, da jeg kendte området i forvejen. Udover min faste rute, så var jeg ind i mellem også afløser, hvilket vil sige, at jeg kunne hjælpe, hvis der kom en eller flere sygemeldinger på nærliggende ruter. Jeg ved ikke hvor mange timer, jeg havde om ugen, men gennemsnitligt 2-3 timers arbejde. Nu har jeg en enkelt rute, som jeg har kørt de sidste 6 år hver uge. Jeg har primært omdelt i Brøndby og Glostrup, men jeg har også hjulpet mine børn i Rødovre.

Hvad får du ud af jobbet?    Udover de ekstra lommepenge, så får jeg meget livsglæde og energi af at komme ud og opleve den glæde hos husstandene, når de modtager deres reklamer og aviser. Jeg har flere gange oplevet, at de allerede står klar ude ved vejen, når de ser mig komme kørende oppe af vejen. Det betød og betyder stadigvæk utrolig meget.

Hvad er den største fordel eller spurgt på en anden måde: Hvad er det bedste ved jobbet?    Den største fordel eller det bedste ved jobbet må være motionen. Jeg kommer ud og får noget frisk luft, møder nogle søde mennesker på min rute og samtidig tjener jeg penge. Derudover har jeg noget at se frem til midt på ugen – en forpligtelse, som jeg gør en stor dyd ud af. Jeg kan selv tilrettelægge min rute, så den giver bedst mening for mig.

Hvorfor skal man blive omdeler i din termonologi?    Jeg tjener nogle ekstra penge ved siden af mine faste indtægter, jeg får rørt mig, og jeg har noget at se frem til i løbet af ugen.

Hvad kan du anbefale ved jobbet?    Jeg vil gerne anbefale jobbet til dem, der godt kunne bruge et fleksibelt job og en ekstra indtægt. Ligeledes får man motion og møder en masse flinke mennesker på sin rute.

 

FK Distribution siger endnu en gang stort tillykke til Bent. Vi er glade for at have dig ansat, og vi håber at møde dig igen til dit 25-års jubilæum.