Så da vi talte med ham i dag, spurgte vi, om han kunne huske hvor skeptisk han var, inden han blev ansat som omdeler, og hvad han synes om jobbet nu? Adrian fortæller, at jobbet er meget bedre og nemmere, end han havde troet. ”Det var slet ikke så slemt alligevel, - nu er det jo bare godt at komme ud og få noget frisk luft. Jeg møder også en masse rare mennesker på min rute – og nogle af dem gi´r mig sodavand med på vejen”.
Adrian synes, at noget af det mest udfordrende ved jobbet er at finde ud af, hvem der skal have hvad. Men det er heller ikke engang så svært, som han havde troet.
Nogle gange kan det selvfølgelig være svært at få taget sig sammen til at komme ud på sin rute: ”Så tænker man, jeg gider bare ikke i dag, - men så er det jo heldigt, at man har to dage til at gøre det”, siger Adrian, der godt kan finde på at udskyde omdelingen lidt. Men når han så endelig kommer afsted, ”… så tager det lige lidt tid at komme ind i rytmen – men det går jo hurtigt let igen”.
Selvom Adrian oprindeligt valgte et job fremfor en sport, så er han også startet til trampolin. Og generelt kan han mærke, at han har tabt sig, og tager det hele mere seriøst nu. Dette gælder både, når han omdeler reklamer samt i forhold til hans opgave i Skolepatruljen.
Adrian er ikke i tvivl om, at han vil anbefale jobbet som omdeler til både klassekammerater og til sine små søskende, når de en dag bliver gamle nok.
Godt gået, Adrian!