Søg jobbet

Er du under 18 år og på jagt efter et fritidsjob? Så er du det rigtige sted!

Få et fritidsjob med arbejdstider som du selv bestemmer, som er tæt på dit hjem – og tjen dine egne penge. Der er masser af fordele ved et fritidsarbejde hos FK Distribution!

Kan jeg tage et fritidsjob?

Hvis du overvejer at finde et fritidsarbejde – måske endda dit første fritidsjob – så er det først og fremmest vigtigt, hvor gammel du er. Der er nemlig særlige regler for ungdomsarbejde til 13- og 14-årige i forhold til, hvor meget du må arbejde og hvor længe. Men så længe du er fyldt 13 år, må du gerne arbejde. Så er det bare med at finde et godt fritidsjob, søge jobbet – og begynde at tjene dine egne penge!

Her på siden kan du læse om, hvordan jobbet som omdeler hos FK Distribution er for unge under 18 år.

Vil du i gang med det samme?

Ved du allerede, at fritidsjobbet som omdeler er noget for dig, så kan du udfylde og sende din ansøgning lige her.

Hvad får jeg ud af at et fritidsarbejde?

Dine egne penge – og lønnen stiger i takt med, at du bliver ældre!

Udover din løn, så er der en masse andre gode ting ved at blive omdeler i din fritid. En af fordelene ved netop dette fritidsarbejde er, at du selv kan planlægge, hvornår du vil arbejde inden for vores deadline. Det betyder, at du ikke er låst til et bestemt tidspunkt, så der er stadig masser af tid til fritidsaktiviteter og at ses med dine venner. Det er ikke mange fritidsjobs, der er så fleksible.

Som omdeler er dit fritidsjob også tæt på, hvor du bor. Reklamer og aviser skal jo ud i både by og land. Når du bor i en lille by eller på landet, så har vi stadig brug for unge som dig til at tage fritidsjobbet som omdeler.

Vi kan komme i tanke om de første 7 fordele ved fritidsjobbet som omdeler … Men der er mange flere!

7 gode grunde til at tage et fritidsjob som omdeler

Der er mange gode fordele ved at have et fritidsjob som omdeler:
  1. Du tjener dine egne penge og feriepenge.
  2. Du planlægger selv, hvornår dit fritidsarbejde skal ligge.
  3. Du arbejder én gang om ugen (onsdag/torsdag), og du kan godt få flere ruter, hvis du vil.
  4. Du kommer ud og får masser af frisk luft, mens du tjener penge.
  5. Dit arbejde er tæt på, hvor du bor.
  6. Du får god arbejdserfaring, som du tager med dig videre i livet.
  7. Du optjener faktisk også point til vores gaveshop hver uge, hvis du er under 18 år!

Hvad laver jeg som omdeler?

Når du arbejder som omdeler hos FK Distribution, så er det dig, der får reklamer og aviser ud til folk i dit område. I hvert fald til de huse, der ligger på din rute. Det kaldes også, at du omdeler reklamer og aviser til husstandene. En rute kan være både kort og lang, og du kan godt have flere ruter. Det er op til dig, hvor meget fritidsarbejdet skal fylde.

Vi sørger for, at du får en rute som enten ligger lige der, hvor du bor, eller meget tæt på. Så er du hurtigt på arbejde – og hurtigt færdig!

Hvad hvis det regner …?

Jobbet som omdeler er et fritidsjob, hvor du arbejder udenfor. Det kan være rigtig dejligt, når solen skinner, men vi har også brug for, at du får reklamerne og aviserne ud, når det sjask-regner.

På dét punkt har du til gengæld den store fordel, at du selv styrer, hvornår du omdeler din rute – bare du overholder deadline. Så behøver du altså ikke skynde dig ud, så snart du ser, at det regner. I øvrigt er det vores oplevelse, at der følger rigtig meget goodwill med, når du hilser på folk på din rute. Det gælder især i regnvejr – det giver respekt.

Ruter i nærheden af dig

Her kan du tjekke, om der lige nu er en rute ledig nær dig. Lad dig ikke slå ud, hvis der ikke er nogen – det kan hurtigt ændre sig. Send os din ansøgning alligevel.

Hvor meget skal jeg arbejde som omdeler?

Som nævnt er det meget op til dig selv, hvor meget du vil arbejde. Det hænger dog også sammen med, hvilke ruter du kan få. I fritidsjobbet som omdeler arbejder du typisk én gang om ugen. Du har altid to dage, onsdag og torsdag, til at klare din omdeling, og din deadline for at omdele din rute er torsdag kl. 20.00, når du er under 18 år. Derudfra kan du selv planlægge skole, fritidsarbejde og fritidsaktiviteter.

Hvis du har lyst, så har du mulighed for at arbejde ekstra i eksempelvis ferieperioder såsom sommerferien. Så kan du tjene endnu flere penge og masser af point til vores gaveshop. Hver uge optjener du point til vores gaveshop.

Vil du have dit første fritidsjob? Eller drømmer du om dit næste?

Lyder fritidsarbejdet som omdeler som noget for dig, så udfyld og send os din ansøgning her. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvad lærer jeg i fritidsjobbet som omdeler?

Hvis du overvejer at blive omdeler, så er det sikkert drømmen om lidt flere penge – dine helt egne penge – som trækker. Det er en fantastisk følelse at have tjent sine egne penge, og på den måde blive en lille smule mere uafhængig og en lille smule mere fri af sine forældre. Men faktisk betyder jobbet også noget for det, du tager med dig på dit CV. Det er måske ikke det, der fylder mest hos dig lige nu, men det kan blive vigtigt senere. Det kan også være, at du gerne vil arbejde med de her kompetencer hos dig selv – og så er det en god anledning med et fritidsjob.

3 kompetencer som omdelerjobbet lærer dig

Ansvar

Når du har din egen rute, så har du et ansvar for, at husstandene på ruten får det, de skal have. Deres reklamer og aviser skal omdeles til tiden, og det gør dem glade og tilfredse, når det sker. Ansvar kan måske være lidt skræmmende, men det kan også være noget, man vokser med – pludselig er det ikke så skræmmende mere, og man kan opleve, at man sagtens kan. Det kan på den måde også gøre dig glad at tage et ansvar på dig.

Overblik

Når du går din avisrute, så er der brug for, at du går struktureret til værks. Du skal have overblik over, hvor du er på ruten, hvem der har modtaget reklamer og aviser, og hvem du mangler at levere til. Du skal også kunne følge en guide til, hvem der skal have hvilke reklamer og aviser.

Det betyder ikke, at det er svært – det kan bare tage lidt længere tid i starten. Stort set alle vores omdelere oplever, at de arbejder hurtigere efter bare et par uger på ruten. Det sker, fordi de får dannet sig et overblik og begynder at kende til den bedste struktur og gangrækkefølge for ruten.

At se hinanden

Du vil helt sikkert møde nogen folk, når du går din rute med reklamer og aviser. Måske er du ikke vant til at hilse på folk, men du vil nok opleve, at mange lægger mærke til dig og hilser eller smiler. På den måde er det godt at se hinanden – at anerkende, at den anden er der.

Når du arbejder hos os i FK Distribution, så betyder det særligt meget, at du hilser eller smiler til folk, når du omdeler. Det er nemlig med til i sidste ende at gøre vores kunder glade. Dit smil, dit nik eller ’hej’ kan også betyde, at du begynder at kende folk på ruten, fordi du så ofte kommer forbi, og det kan blive et helt hyggeligt indslag.

Der er med andre ord nok at se til, når dit fritidsjob er omdeler. Det kan være lidt overvældende til at begynde med, indtil man har prøvet det et par gange.

Vil du vide endnu mere om fritidsjobbet som omdeler?

Dine arbejdstider:
https://blivomdeler.nu/arbejdstider-som-omdeler/

Din løn og fordele:
https://blivomdeler.nu/loen/

Info til forældre:
https://blivomdeler.nu/foraeldreinfo/

For forældre: Det første fritidsjob til din teenager?

Rigtig mange unge mennesker starter arbejdslivet som omdeler hos FK Distribution. Det er nemlig et af de fritidsjobs, som de unge må have, når de er 13-14 år. Faktisk er størstedelen af de 10.000 omdelere hos os unge under 18 år. Det forpligter. Vi har et ansvar over for dem, der starter i fritidsarbejde hos os – og det er vores oplevelse, at de unge får den allerbedste start, når du som forælder også er på banen og støtter op. 

Vi vil gerne sætte din teenager og dig godt ind i, hvad jobbet går ud på. Et fritidsarbejde hos FK Distribution har nemlig mange fordele udover selv at tjene penge og ansvaret. Det kan også have positiv indvirkning på skolearbejdet og på den fremtidige karriere for din teenager.

Vil du læse mere, så kan du besøge siden med mere information til forældre.